Så er det i aften at vi skal hoppe ind i det nye år. Vi hopper altid fra sofaen og ned på gulvet når klokken slår os ind i det nye år. Det gør jeg også i år, men...
I år er det første gang jeg ikke er sammen med min familie, jeg er på arbejde. Det har jeg det ok med, har vænnet mig til tanken over de sidste fem måneder. Det værste er nok, at det i dag er min et årsbryllupsdag. Sidste år blev jeg gift med min søde dejlige mand kvart i midnat. (Vi har boet sammen i otte år) Det var i avisen, og imorgen fortæller jeg "historien" fra den vidunderlige aften.
Istedet skal jeg være sammen med syv søde unge mennesker fra 11-15 år og en rigtig god kollega. Der er handlet stort ind og festen starter med Dronningens nytårstale. Vi skal have velkomstdrinks og nachos. Tunmousse til forret, oksefilet med bagekartofler og salat, og tilsidst en kæmpe islagkage. Det er de unges favoritter.
Tøjet er klar, jeg er klar :-)
Godt nytår til alle jer her i blogland.
Håber det nye år bliver fyldt med lykke og alt hvad I ønsker jer..
Fra Lene
Ingen kommentarer:
Send en kommentar