I de sidste 14 dage har jeg lavet en del om her hjemme.
Var blevet noget træt af det røde, jeg havde en del af i hjemmet.
Farverne er meget anderledes, men møblerne er bare blevet malet.
Lidt nye lamper, og nips jeg havde.
Der er stadig rødt i hjemmet, jeg elsker rød jul.Så rød er her i december måned.
Her er stuen før.
Nu ser den sådan ud. Væggen er blevet malet mørk koksgrå, og der er hvide hylder op.
Lige nu er der meget jule nips på hylderne, men tanken er at der skal flere billeder ind. Vil gerne finde de rigtige, gerne fra genbrug og loppemarkeder.
Syntes der var for lidt kontrast mellem væg og sofa, så der kom et tæppe i sofaen fra IKEA.
Den store puf er flyttet i et andet hjørne.
Før stod den her.
Nu står et lille bord der istedet.
Det lille bord stod før i et andet hjørne, der er der nu kommet skabe så jeg kan have noget af mit krea i stuen.
Her har jeg de projekter jeg har gang i, lidt nåle, tråd, sakse og lignende.
Før havde jeg kun denne lille skuffe i et sidebord til krea dimserier.
Mit rød/hvide tapet i alrummet.
Jeg var så glad for det, da det kom op. Men er altså blevet en anelse træt af det.
Nu ser der sådan herud. Samme farve på væggen som i stuen.
Min mellemste pige har sit tegne/krea pult her, og hendes farver o.lign er i skabet. Her står mine kogebøger og diverse blade også.
Flagranken er hæklet fra en opskrift af Karen Klarbæk.
Der er nye lamper i alrummet. Samme stil som spots'ene i stuen.
Ny voksdug, alt købt i IKEA.
Vores "kontor" i alrummet så sådan ud før.
Jeg har købt et nyt gammelt bord (fik i den (-;)
Jeg havde et gammelt karlekammerskab gemt af vejen som kom ind istedet for det andet vi havde.
Og min mindste har fået et hjørne med sit køkken og et lille bord.
Virkeligt et hit. Aldrig har familien drukket så meget "kaffe" og spist så meget "pizza".
Fra sidste jul.
Og nu.
Faktisk er jeg ganske godt tilfreds med det færdige resultat.
Nu skal jeg videre ud i køkkenet, gangen med trappen og badeværelset. Men det bliver altså først efter jul!
Til formiddag skal jeg lege lidt med selvhærdende ler og senere i eftermiddag skal vi bage.