fredag den 24. december 2010

Juleaftensdag...

Så er verdens længste dag foran os (i hvert fald i følge min store pige på 12).
Mit hængeparti er ude af verden, og ligger under juletræet et andet sted. Håber Mormoren bliver glad for hendes ophæng til hue og vanter.



Ellers er det en stille morgen. Godt nok har jeg vasket gulv og støvsuget, jeg kan så godt lide at ringe julen ind i et rent hjem. Ellers har vi hygget her til morgen. Når vi synes tiden er, går vi i bad, tager pænt tøj på og går over til min mor.


Jeg har pakket min lille kurv til at komme igennem verdens længste dag!!


Ellers plejer vi at spille lidt spil, se julefilm, dække bord og måske lige en lille blunder på sofaen. Alt imens duften af juleand breder sig i huset.

En vigtig tradition på denne dag er en tur på kirkegården. Der skal tændes lys på vores familiegravsted. Det kan godt være en lidt trist tur, men den skal bare være der.
Vi tænder lys for min far, der døde for 14 år siden, min Bedstemor, der døde for 8 år siden og tilsidst for min lillebror, der døde for 4 år siden.
Jeg har lidt juletulipaner med og håber at de får lov at stå lidt inden vi får nyt sne, der dækker dem.

Må julen blive fredfyldt for alle..
Hilsen Lene

Ingen kommentarer: