søndag den 29. september 2013

DIY på etui og mønster dertil


Mønstret ser således ud:

- og ja, mit bord er virkelig beskidt. Det er et arbejdsbord...Nå!

Det trekantede stykke er en retvinklet trekant. Det kan selvfølgelig laves længere eller bredere efter eget valg.



Og nu til syningen:

Klip to stykker stof, to stykker foer og to stykker pladevat (tykkelse efter eget valg)
Lynlåsen er 15 cm lang, der er et logo og lidt orange pimp.Så er der en lille rest til at sy på lynlåsenderne.


Stof og pladevat ligges sammen. Begge sider.


Du kan quilte lige så meget du vil. Det er også nu jeg syer mit logo på.


Så skal lynlåsen klargøres. Brug en lille rest, min her er ca 5x4 cm.


Resten syes på og stikkes.


Dette gøres i begge ender. Jeg ved godt, at resten er større end lynlåsen, men jeg er en klovn til at sy sommetider og hvis jeg lader resten være så meget større end lynlåsen, får jeg det hele med.


Lynlåsen ligges mellem foer og det quiltet stykke. Og syes på.


Det er nu jeg trimmer resten i begge sider.


Vend, pres og stik.


Den anden side syes på, vendes og stikkes.


Jeg får sgu helt tårer i øjnene så let og smukt det kan gøres.


Her er et billede af lynlåsen som er åbnet. Hvorfor nu det, spørger den kvikke læser nok om? Men det er dæleme vigtigt at lynlåsen bliver åbnet nu, ellers bliver etuiet dæleme træls at vende senere.
Husk at åbne lynlåsen.



Det er nu det orange pimp kommer i spil. På næste billede ses pimpets placering.


Så ligges de to quiltet sider ret mod ret, og foer stykkerne ret mod ret. Det orange pimp stikker ud. Sy rundt i kanten, dog ikke i "trekants området". Og lad også et stykke stå åben i bunden af foeret.(staves det sådan, det ser forkert ud!)


Her er trekants området.


Der foldes så de to syninger er mod hinanden. Sy alle 4 hjørner sådan. Både i det quiltet og foeret.


Så ser etuiet sådan ud.


Vend etuiet ud så foeret ligger "udenfor".
Sy hullet i bunden. Enten i hånden eller som jeg på maskinen (dovenskaben længe leve, hurra)


Vend foeret ind i etuiet. Pimp med perle i lædersnor hvis du vil. 



Vupti, etuiet er færdigt.
God fornøjelse.

Lene
aka LeneZulu







søndag den 18. august 2013

DIY på hæklet stjerne


Nål nr.2½ og garnrester fra Søstrene Grene.
Km: kantmaske
Fm: fastmaske
Stgm: stangmaske
Dbstgm: dobbelt stangmaske
Trstgm: tribbel stangmaske (snoren slåes om tre gange, og der trækkes igennem to masker ad gangen)


Start med en magic ring med 15 masker.






















Hækl 3 lm og derefter 14 stgm (de tre lm gælder for en stgm)slut med en km, men træk ikke tråden igennem.

















Foretag farveskifte.



















*Hækl en lm, lav derefter en fm ned i mellemrummet mellem stgm i forrige omgang*. Gentag fra * til * i alt 15 gange.















Skift farve. Hækl 8 lm. 


















Lav en fm i 6.lm. 


















Lav en stgm i 5 lm. 


















Lav en stgm i 4. lm, men træk IKKE igennem to masker som ved en alm. Stgm, træk kun igennem en og derefter to. 
















Lav en dbstgm i 3.lm. 


















Lav en dbstgm i 2. lm men træk IKKE igennem to masker som ved en alm. dbstgm, træk kun igennem en og derefter to.















Lav en trstgm i 1.lm.
Der er nu lavet en vinge til stjernen.

















Vingen hæftes med en fm mellem tredje og fjerde fm fra forrige omgang.Der laves i alt 5 vinger og afsluttes med en km.















Skift farve. 


















Der hækles 6 fm op langs siden af vingen, hækl 2 fm i samme maske i spidsen. 
















Hækl 6 lm ned af modsatte side. Hækl 1 fm mellem vingerne. 

















Hækl hele vejen rundt.Klip tråden og afslut.

















Så skal der pimpes. Først rundt i den første farve. Stik hæklenålen ind fra forsiden.












Hold tråden på bagsiden af stjernen.


















Træk tråden igennem fra bagsiden til forsiden. 

















Gentag og stik igen ned fra forsiden og træk tråden om på forsiden. 

















Træk anden løkke igennem første.


















Fortsæt hele vejen rundt.Klip tråden og træk den gennem løkken foran. Træk derefter tråden gennem til bagsiden, og den hæftes bagpå med synål.










På samme måde laves pyntestingene rundt i vingerne.





































Hæft ender og stjernen er nu færdig.














Håber opskriften/DIY er overskuelig og til at forstå. Og god fornøjelse. Og tak til Helle for at prøve-hækle stjernen igennem inden den blev sat til offentlig skue.

Hilsen Lene