Viser opslag med etiketten jul. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten jul. Vis alle opslag

søndag den 16. december 2012

Selvhærdende ler

Har lavet lidt julepynt i selvhærdende ler.


Pyntet med læder snor og perler, og med et tryk på.


Og så hængt på en gren i stuen.


Go' søndag.


mandag den 10. december 2012

Glas stjerner

Min mor laver meget glas.
På bestilling fra mig, har hun lavet stjerner.


Det gode er at de både kan hænge ude og inde.


søndag den 9. december 2012

lørdag den 8. december 2012

Jule slik



Idag har vi fået lavet lidt juleslik/snacks.
Vi har lavet havregrynskugler og snickerskugler. De sidst nævnte skulle være sunde, eller sundere.


Opskriften på havregrynskugler

·        175 g. havregryn
·        1 spsk. god kakao
·        100 g. flormelis
·        1 stk. vaniljestang, Polynesisk
·        225 g. stuetempereret smør
·        + ca. 75 g. kokosmel til at trille kuglerne i…

Vaniljestangen flækkes på den lange led & vaniljekornene skrabes ud med en lille kniv.
Kornene mases med flormelissen sammen med en paletkniv på bordet, således at kornene skilles ad.
Vaniljesukker & de øvrige ingredienser æltes godt sammen til en ensartet masse. Massen trilles til ensartede små kugler & trilles straks i kokosmel.
Opbevares i tætsluttende dåse i køleskab…

Opskrift på Snickerskugler

500 g friske dadler (stenen pilles ud)
200 g peanuts
4 spsk. sukkerfri kakao (f.eks. Urtekram)
1 spsk. kokosolie
1 tsk. Vanillesukker

Det hele blendes i food-processor - helst peanuts først og derefter resten af ingredienser. Kan enten trilles til kugler eller fordeles i en foliebakke og skæres ud som barer.
Det tager ikke mange minutter at lave fra man starter til man er færdig - og alle er vilde med dem:-)

Synes nu ikke det bare var så lige til med blenderen.



fredag den 7. december 2012

Det der med at blogge



Ja, det går lidt trægt lige i tiden. 
Ikke fordi jeg ikke er kreativ, er i fuld gang alle steder.
Har lavet en del om i huset og malet, bager, hækler, laver ler, juler og syer.
Men det kommer bare ikke på bloggen. 
Tror jeg er lidt for optaget af instagram,som er så let at komme på og ligge billeder ind. 
Og så har jeg haft problemer med blogger og plads, og køb af mere plads. Og problemer med at oploade/blogge fra min IPhone.

Men nu må jeg igang. Savner det. 
Så nu skulle der gerne komme liv på bloggen igen!

Herunder er et billede af nisser jeg lavede fra et Tilda mønster for år tilbage. 
Farven bag dem, er faktisk den nye farve i huset. To vægge er blevet malet.


Stilen er også blevet en del anderledes. Men mere om det senere.

Nu vil jeg gå ned i byen med den mindste og få købt lidt julegaver.
Jeg handler alt hvad jeg kan lokalt, synes jeg skal støtte og hjælpe med at bibeholde butikkerne i vores lille by.



onsdag den 14. november 2012

Juletræ

Min veninde har set et jern - juletræ et eller andet sted. Hendes nabo har så lavet et til hende, og sørme om hun ikke har tænkt på mig. Så nu har jeg også et.


Det skal stå her i min vindueskarm - tror jeg nok.
Det ser lidt tamt/tyndt ud, men det mangler jo også pynt.


Jeg har hæklet et par kugler, og sat perler på. Ved ikke lige hvad der ellers skal på. Har jo ikke fået den store kasse med julepynt ned endnu. Mon ikke der er noget deri jeg kan bruge.


Der skal laves julepynt af lufttørrende ler på mandag. Så mon ikke jeg får lavet lidt småt til mit nye lækre juletræ.


Tusind tak til Susanne for at tænke på mig. Susanne  og hendes lækre stil kan følges på instagram : Sannematas.


tirsdag den 13. november 2012

Nye kugler

I denne uges nummer af Hendes Verden var et ekstra hæfte med kæklet/strikket julepynt.
Sidste år ville jeg have været i gang med hæklet kugler, så da opskriften var med i ekstra hæftet - ingen undskyldning.


Jeg lavede et par små kugler, ved at stoppe i opskriften ved 2.omgang.


Perler på fra Søstrene og fra Stof&Stil.


Dem skal jeg lave flere af - det er sikkert.


søndag den 25. december 2011

Stille julemorgen

Jeg er den eneste i huset der er stået op.
De to andre sover.Og ja, vi er kun tre hjemme.
Vores to plejebørn er ved deres forældre. Ganske underligt, at de ikke var og fejre med os. Men det vil de aldrig være.

Fredag fik jeg en pakke med posten.
Fra en pige her i blogland.
Smukt pakket ind og med en varm julehilsen.


Indeni var to smukke ugler. Lige i min farver. Jeg ved ikke om det er juleugler, men de bliver i hvert fald ikke pakket væk efter julen. Så skal de hænge i min stue.



Som I kan se, er de fra Balles Bazaar.
Tusind tak for den dejlige overraskelse Fru Balle.
Hvor er jeg glad for de smukke ugler!

Fortsat god jul til alle i blogland.


torsdag den 22. december 2011

Juletradition

Hver jul, når vi pynter juletræet, så husker og mindes vi.
Hvert år har vi købt noget pynt til træet, som symbolisere en speciel hændelse, oplevelse eller viser noget om os.
Vi hænger et stykke pynt på ad gangen og fortæller så historien bag.

Her er lidt af det.
Fra det år vi var i USA og blandt andet var i Disney Land.



Det år min datter fik sin hund Koda, men som nu er en himmel-hund.


Det år vi købte vores hus.


Glas fra den første ferie i Italien.



Dette pynt fik jeg af en kollega, da jeg kørte skolebus i USA.
Han lavede en til alle os chauffører og havde selv lavet dem.
Muslingeskallen er fundet på den lokale strand i Virginia Beach.


Bjørnen med symaskinen fik jeg af min eks svigerinde fra USA, fordi hun synes jeg er så kreativ.


Englen minder os om dem vi har i himlen og derfor ikke fejre jul med os. Men som vi stadig elsker og savner.


Her er det første julepynt jeg lavede som tre årig. På det tidspunkt boede vi i Afrika (mine forældre arbejdede for DANIDA) Den er lavet af en kerne fra et træ som stod på legepladsen hvor jeg gik i en engelsk børnehave.
Den er sprayet sølv og så er der glimmer på, men gennem årene er det meste glimmer faldet af.


Her er min datters første julepynt som hun lavede i børnehaven som fire årig.


Dette stykke pynt er bare fordi vi er så kattegale i vores hus.


Det var så lidt af historierne på træet. Mon ikke der kommer mange flere.

Iøvrigt bad jeg min mand købe en ny lyskæde. Vi plejer at have to på og den ene var gået i stykker.
Og så er det så typisk min mand at komme hjem med 20 enkelt lys, trådløs og med fjernbetjening!!!
Han er den største udstyrs - rytter!

Og de er tudegrimme, men jeg har ikke sagt noget. Og de sidder på vores træ...
Så nu kan jeg sidde i sofaen og tænde og slukke lysene på vores juletræ..Wuuhuu!

onsdag den 21. december 2011

Marcipan

Igår aftes lavede vi konfekt.


Min mor og pigerne lavede først havregrynskugler.
Pigerne er vilde med dem.


Så lavede vi konfekt. Vi plejer at tage marcipan, nougat, krymmel og smeltet chokolade, og så bare lave konfekt en masse.
Men i år har vi været lidt mere avanceret.

Det første var marcipan æltet med vanilie og citron. Dernæst dyppede vi dem i lys chokolade og på toppen et drys raw lakrids drys.


Næste "sæt" var marcipan æltet med solbær sirup og overtrukket med mørk chokolade.
Som pynt fik de lige et par sukker hjerter.


Milde moses!!! De er super gode!! Faktisk har jeg været nødt til at stille dem over til min mor. Ellers er de spist inden juleaften. Jeg ææælllsskker bare marcipan og det her er altså en bid af himmelen!

Og så fik vi også hentet og pyntet juletræet.
Et lidt tynd træ, men til en god pris (60,-)
Vi har en tradition omkring vores juletræ, men den historie må I have til gode til imorgen.


P.S Det er altså noget s.... godt konfekt vi har lavet.


tirsdag den 29. november 2011

Jeg lavede et indlæg i sidste uge om min pakke fra Trillemus.
Nu har jeg fået flettet mine stjerner.
Jeg er bare så glad for dem, det er super smukt stof.
Tak endnu engang Mette!


Jeg lavede lidt ekstra til skolens julemarked i søndags. Jeg havde også klippet nogle stjerne i Tilda papir. Men glemte selvfølgelig at tage billeder af dem.


Og så har jeg jo pyntet op til jul.
Men jeg mangler et eller andet.
Måske at sy nogle flere Tilda sager?


God almindelig tirsdag til alle.