Vi smuttede lige forbi den irske pub efterfølgende, og da vi kom ud var der hvidt alle steder. Så imorges vågnede vi til flot snevejr...
Jeg er lidt ambivalent med hensyn til snevejr. Jeg synes det er hyggeligt, især når man bare skal være hjemme, og det skulle vi jo være idag. Men imorgen skal der jobbes, så flere gange idag har jeg været ude og svinge sneskovlen så indkørslen bliver holdt så nogenlunde fri. Og så er sneen jo lige pludselig hårdt arbejde!
Og sne kom der hele dagen, godt 40 cm sidst på dagen. Så det var en indedag med bagedag for ungerne. "Svenske" peberkager med pynt. Det havde de selv valgt.
Ungerne var rigtige gode og de hyggede. Men de var også trætte bagefter. Det var moren også. Så efter oprydningen var der computer og sofa på programmet, senere håndbold og pizza og tilsidst mere sofa. Havde ellers et par hæklede muffins jeg skulle have afprøvet, men det må blive imorgen.
Er færdig med alle julegave indkøb og hvad julen ellers har af gøremål. Så nu kan den bare komme an, den jul....
Fortsat god weekend til alle ude i julelandet..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar