torsdag den 22. december 2011

Juletradition

Hver jul, når vi pynter juletræet, så husker og mindes vi.
Hvert år har vi købt noget pynt til træet, som symbolisere en speciel hændelse, oplevelse eller viser noget om os.
Vi hænger et stykke pynt på ad gangen og fortæller så historien bag.

Her er lidt af det.
Fra det år vi var i USA og blandt andet var i Disney Land.



Det år min datter fik sin hund Koda, men som nu er en himmel-hund.


Det år vi købte vores hus.


Glas fra den første ferie i Italien.



Dette pynt fik jeg af en kollega, da jeg kørte skolebus i USA.
Han lavede en til alle os chauffører og havde selv lavet dem.
Muslingeskallen er fundet på den lokale strand i Virginia Beach.


Bjørnen med symaskinen fik jeg af min eks svigerinde fra USA, fordi hun synes jeg er så kreativ.


Englen minder os om dem vi har i himlen og derfor ikke fejre jul med os. Men som vi stadig elsker og savner.


Her er det første julepynt jeg lavede som tre årig. På det tidspunkt boede vi i Afrika (mine forældre arbejdede for DANIDA) Den er lavet af en kerne fra et træ som stod på legepladsen hvor jeg gik i en engelsk børnehave.
Den er sprayet sølv og så er der glimmer på, men gennem årene er det meste glimmer faldet af.


Her er min datters første julepynt som hun lavede i børnehaven som fire årig.


Dette stykke pynt er bare fordi vi er så kattegale i vores hus.


Det var så lidt af historierne på træet. Mon ikke der kommer mange flere.

Iøvrigt bad jeg min mand købe en ny lyskæde. Vi plejer at have to på og den ene var gået i stykker.
Og så er det så typisk min mand at komme hjem med 20 enkelt lys, trådløs og med fjernbetjening!!!
Han er den største udstyrs - rytter!

Og de er tudegrimme, men jeg har ikke sagt noget. Og de sidder på vores træ...
Så nu kan jeg sidde i sofaen og tænde og slukke lysene på vores juletræ..Wuuhuu!

6 kommentarer:

Julie sagde ...

Ha ha juletræskæde med fjernbetjening ;0) har jeg dog aldrig hørt om og jeg skal nok lade være med at fortælle det videre. Kender nemlig 2 der ville synes det var vældigt ;0)
Hvor er det hyggeligt at have så fin pynt med hver sin historie ;0)
Glædelig jul til dig og dine.

Danagonia sagde ...

Sikke en god ide, med kugler der repræsentere året... Rigtig hyggeligt at læse deres historier. Det lyder da ellers pænt at lysene er trådløse, så man ikke har de grimme ledninger. Glædelig jul!

Micha sagde ...

Hvor er det bare en super skøn tradition og sikke noget skønt julepynt i har fundet til at repræsenterer disse begivenheder :)
KH Micha

Bettina Holst sagde ...

Elsker også sådanne traditioner og jeres er da super fed :-)

Mysticia sagde ...

Ihh hvor hyggeligt! Sådan er det også hjemme hos os... Men der er plads til MANGE historier endnu:0) Se evt. her: http://kreativemysticia.blogspot.com/2010/12/juletr-og-pynt.html

Elfepigen sagde ...

Af hele mit hjerte ønsker jeg dig og dine en rigtig glædelig jul.

jule knus og kram herfra