søndag den 5. august 2012

Sharm el Sheik

Så er vi tilbage fra ferie. Eller..det har vi nu været en uge. Ungerne og jeg havde stadig en uges ferie efter vi var hjemme.



Jeg var noget betænkelig ved at skulle afsted til Egypten. Syntes ikke, at det er et "sikkert" land.
Men vi havde en utrolig god tur, og jeg oplevede intet der gjorde mig utryg.
Fjorten dage med all inclusive, rejsen bestilt hos Atlantis.
Hotellet hed Hilton Sharm Waterfalls.



Vi plejer at køre til Italien og leje et mobilhome. Den ferieform er jeg utrolig glad for.
Men vores mindste plejebarn er ekstrem dårlig til at køre bil!
Så en flyvetur på små fem timer var mere overkommelig.

Charter er total afslappende, og med all inclusive skal du ikke lave en disse. Ungerne kan spise alt det is de vil, sodavand/drinks/mad er jo med, alt det du orker.

Vejret var stabilt med 45 grader hver dag. Vi blev hurtigt vant til varmen, den var meget tør.
God mad, men lidt kedeligt og genkendelig i de sidste dage.




Gode pool-områder. Jeg kunne godt have brugt en bedre strand. Man måtte gå en meter ud, så startede koralrevet, som man ikke måtte betræde.


Der var lange badebroer, hvor snorkle/dykning var fantastisk. 120 meters dybde, men med masser af fisk, søanemoner og koraller.


Vi bevægede os ikke så meget udenfor resortet, det var lidt svært med en på 1½ år. Men vi var rundt på markeder og lidt på kulturelle ture.
Jeg synes, at araberne er meget aggressive i deres kontakt udenfor, men ingenting på selve området med hotellet.





Alt i alt en dejlig tur. En tur hvor vi som familie har haft tid og overskud til hinanden. 
Om det bliver charter næste år, ved vi ikke. Og selvom vi syntes at Egypten er et dejligt land, bliver det ikke der igen næste år.

All inclusive er godt, det frigiver en del tid. Men kan være ensformigt.

 Det to mig to dage at vaske 14 dages vasketøj for fem mennesker.
Ellers har vi hygget og været på små ture i området.

Nu er vi tilbage til hverdagen. De to små starter i daginstitution imorgen. Den store starter i 8.klasse om en uge.






6 kommentarer:

Marianne sagde ...

Hej Lene
Delig med varme og ferie ...
Synes nok jeg kunne kende det :)
Vi holdt jul på dette hotel for et par år siden :)
Vi holder meget af egyptens vejr og vand ( vi dykker og snorkler meget) ... Men maden ... Ja den bliver hurtig ensformig ....
Knus og go hverdag

Elfepigen sagde ...

Velkomen hjem igen :)
En dejlig tur i har været på.
Det er jo det bedste ved ferien at der kan man rigtig nyde hinanden med masser af kvalitetstid. Varmen og det gode vejr gør jo også noget ekstra:)

Knus og kram herfra.

Anonym sagde ...

Velkommen hjem :o) Skønne billeder, charter en nemt og afslappende men jeg må også indrømme at jeg begynder at savne køre ferie til frankrig og italien :o) Hotellet ser virkelig lækkert ud :o)
Kh Kat

Trillemus sagde ...

Velkommen hjem. Det har været en dejlig tur, kan jeg se på de skønne billeder. Ha ha... det er sjovt med det køren syd på... I år valgte vi også charter-metoden og blev enige om, at det var mega nemt og at ferier i fremtiden skulle foregå med fly. Men nu snakker vi alligevel om det hyggelige ved køreturen. Heldigvis er det jo tilladt at gøre begge dele.

Kh Mette

Blogmoster sagde ...

Det ser godt nok dejligt ud:)
Knus fra charlotte

vidunderlige univers sagde ...

Hej Lene - længe siden.. Som før nævnt har jeg tit problemer med at kommentere på din blog - ikke din alene også en del andres.. Jeg får spat.. Lige pt har jeg lånt en edb der (jubii) virker..
Sikke dejlige billeder du viser.. Jeg har heller ikke turdet tage til egypten - men det virker da overbevisende pænt med det du fortæller.. Wauw en fed ferie..:0)
Min datter starter på efterskolen i morgen osse i 8 klasse - jeg render rundt og piver (synes nu alligevel det er for tidligt at hun skal afsted.. Føj.. Nyd at din bliver hjemme.. 3 dejlige piger ser det ud til:0) håber du har det godt..
På gensyn når det lykkedes igen at blogge SUK KH Iben