søndag den 24. april 2011

Min lillebrors fødselsdag

Idag er det min lillebrors fødselsdag. Men jeg skal ikke fejre den sammen med ham.
Istedet mindes jeg ham og overvældes af et enormt savn.

Min lillebror døde d.21. maj 2006.



Det var den værste dag i mit liv.
Lige nu får jeg en knude i maven og tårer i øjnene, det gør jeg tit.
Min lillebror var ikke kun min lillebror, han var min bedste ven.

Vi så hinanden hver dag, boede 100 meter fra hinanden og jeg forgudede ham.
Han var min støtte gennem alt, og efter min far døde i 1996 blev vi endnu mere knyttet.
Jeg elskede min lillebror meget højt.

Idag mindes jeg, og synes at  livet sommetider er alt for uretfærdigt.
Sorgen forsvinder ikke, den sidder dybt i sjælen. Men jeg lever med den.

I sorgen fandt jeg en side SØSKENDEKRAM, lavet af Charlotte Drue.
Her har jeg skrevet min lillebrors "historie".
Her har jeg delt dårlige dage, sorg, frustrationer og bare fået luft sammen med andre der også har mistet deres søskende. jeg "tjekker" stadig ind.
Sommetider hjælper det at hjælpe andre, nogle dage skal jeg hjælpes.

Idag har himlenn været blå, jeg har været sammen med min familie og
det har været en dejlig dag.
Men idag har også været grå, fyldt af sorg og frustration.
Det er ambivalent, men sådan er det at skulle leve med den tungeste af al sorg, og stadig synes at livet er vidunderlig...

Æret være Sørens minde.


12 kommentarer:

junopigen sagde ...

Her er det at ord slipper op og bliver til ligegyldigheder.
Sorgen er så stor at intet hjælper og smerten over at miste kan ikke deles med andre.
Jeg håber, at din dag på trods af bliver til at bære.
Pia

Frk. TingelTangel sagde ...

Sender dig et kæmpe kram og nogle kærlige tanker. Forstår godt at det må være en meget svær dag at komme igennem. Jeg kender følelsen af savn, og kan mærke at det rører mig dybt at læse om din bror.
Kærligst, Louise

Annette sagde ...

Sender dig medfølende tanker...

Susanne sagde ...

Sender 1000 tanker til jer og til Sørens børn, der også må savne så enormt.

Vi vælger ikke selv vores historie, men vi bærer opgaven, det kan være, at leve med den historie, man fik.

Du beskriver din bror som et meget fint menneske, der ikke kan undgå at have sat sine spor hos jer, der var så heldige at kende ham.

Jeg er rørt helt inde i - tak fordi du deler.

Merete sagde ...

Svært at kommentere på ...
Altid svært når nogen man holder af skal tidligt herfra....
har det noget tæt inde på livet lige nu ... ikke nemt ...
knus ♥♥♥

Bettina Holst sagde ...

Allerførst mine medfølende tanker.....Det ér bare noget værre l... når nogen tages fra os for tidligt (har selv lige mistet en veninde til kræften....)

...og så lige et fattigt tak, fordi du har lagt dig til som fast læser hos mig...på den måde fandt jeg så din dejlige blog...og jeg vil gerne blive her hos dig som fast læser fremover....

Mette bossow sagde ...

Kære Lene
Jeg sender en masse varme tanker til dig. I tirsdags var det 10 år siden min mor døde, så jeg har også lige været igennem en af de der mange svære dage! Jeg kan altid mærke det lidt på humøret i dagene op til, det er ikke altid mærkedagene selv er de værste, men ja, selvom man har det godt, så vil der jo altid være noget der mangler og især når det sker så uretfærdigt tidligt...
Det er ikke nemt nej, men livet er vidunderligt og så må man tage den derfra.
Kram Mette

Karina sagde ...

Varme og medfølende tanker herfra.
Knus Karina

Hanne sagde ...

Et stort kram fra mig.
KH hanne

Lisbeth sagde ...

Der løber en tåre ned ad min kind. Du skriver smukt om din bror.
Jeg kan kun forestille mig, hvordan savnet må være.
Mange tanker herfra.

Lisbeth

Kirsten sagde ...

Sender dig et ordentligt knus og en masse gode tanker!

frk.regnbue sagde ...

Hej Lene!
Har læst Sørens historie med tårer i øjnene. Livet er så skrøbeligt. Kærlige tanker til dig. Og ja, skift navn.
Kh Christina