Der har været noget stille på bloggen.
Jeg har startet på nye projekter hele ugen, uden at lave noget som helst.
Min store pige har været på Bornholm fra mandag morgen til fredag aften med skolen.
Jeg var inde mandag morgen på banegården og vinke farvel.
Hele vejen hjem i bilen tudede jeg! Hulkede og tudede!
Hvorfor da det, vil du nok spørge.
Efter jeg mistede min lillebror har jeg haft en kæmpe angst for at miste.
Lige efter dødsfaldet var den værste periode. Jeg kunne stå op om natten for at tjekke om min pige trak vejret. Når jeg hørte sirener fra udrykning, skulle jeg ringe rundt og få styr på min familie. Jeg skulle have kontrol hele tiden.
Tog de ikke telefonen blev jeg panisk.
Det var utrolig hårdt, men jeg arbejdede meget med det, og gør det stadig.
Idag er det ikke så slemt med angsten, men da jeg stod der ved toget væltede gamle følelser tilbage i mig.
De måtte ikke have mobiler med, og derfor var der ingen kontakt hjem til.
Jeg kunne kontakte lærerenes mobil, hvilket jeg så gjorde med en sms mandag aften.
Jeg havde så utrolig svært ved, at stå der på perronen og "give slip". Hele ugen har været en kamp inde i mig selv. En kamp om at fortælle mig selv at "intet nyt er godt nyt".
Det er første gang hun har været afsted helt alene. Første gang jeg måtte afgive kontrollen og bare lade hende "flyve". Puha!!!
Men hold da op jeg bekymrer mig. Togrejsen, færgen, vandet, det "farlige" København o.s.v.
Nu er hun hjemme og jeg kan igen trække vejret og være kreativ igen.
Forresten....min store pige havde haft en kanon tur og var så glad da hun kom hjem.
Hun syntes tiden var gået så hurtigt.
Idag skal vi til uldfestival...
Og så skal der hygges når vi kommer hjem.
Jeg er i totalt kramme humør.
7 kommentarer:
Åhh bliver helt rørt af dit indlæg :o) !! PYYY...Godt hun er sikkert hjemme igen..Ha´en dejlig weekend med kys - kram OG ULD !! :o)
Det har været en lang uge for dig, åh hvor jeg føler med dig, simpelthen ikke rart, og tror vi alle kan sætte os ind i det, mon ikke vi alle har det sådan i en vis grad når vores dejlige unger ikke er hjemme.
Har dog stor forståelse for at det er ekstra slemt for dig.
Godt datteren igen er hjemme og i god behold og har haft en dejlig uge.
Min tur kommer så mandag, hvor knægten tager af sted til Bulgarien for at spille ungdomslandskampe i volley ball. Uf det bliver også lange 10 dage.
Kram Marlene
hej Lene
sikke et rørende indlæg ... forstår udemærket din angst.... hvor er det godt hun er vel hjemme igen og har haft en fantastisk tur...
rigtig god uldfestival og kramme dag
kh og kram herfra♥
Jeg kender det så godt. Da vi mistede Mie gik det op for mig, at de andre rent faktisk også kunne forsvinde for mig. Jeg har en gang imellem ligget længe i min seng om morgenen, fordi jeg ikke havde hørt børnene endnu. Og så længe jeg blev liggende ville jeg ikke opdage, hvis de var døde. En underlig tankegang. Jeg ved det, men jeg kunne ikke anderledes.
I må nyde jeres weekend sammen.
Dejligt historien endt godt ;0)
har også vadet rundt i regnen i Saltum ♥♥
Hej Lene
Det lyder absolut urart. Jeg kan godt forstå din reaktion, specielt med din historie omkring din bror. Den kommer du nok aldrig til at glemme, men du bliver bedre og bedre til at leve med det, så du fortrøstningsfuld og med tillid kan sende dine børn ud i verden.
Dejligt at høre at din datter har haft en fantastisk tur og at du kan lagre denne positive oplevelse som modvægt til historien. Som oftest går det jo godt og der ikke har været grund til bekymring.
Glæder mig til at høre om uldfestivallen.
Puhhh Lene, måtte lige synke en klump. Godt du kom igennem det og så skønt din datter havde en god tur.
Min datter skal afsted i uge 23. Jeg hader at de skal køre med tog og sejle med færge. Den lille (8 år) skal bytte skole med en anden skole (altså hele skolen) De skal køre med tog og hun skal have kørestol med til aflastning, jeg har allerede fantasier om at hun sidder der mutters alene når de andre er steget af toger..... Det arbejder jeg lige lidt med.
Lene, jeg har en lille overraskelse til dig, men behøver din adresse.
Vil du maile den til hellejescika@gmail.com
knus
Send en kommentar