Jeg har haft en pause fra blogland.
En af grundene er, at jeg har været på kursus mandag, tirsdag og onsdag.
Men en anden grund er også....jeg har fanget hund.
Det hele startede i april i år. Vi var på vej hjem fra et restaurantbesøg. Så ser vi en hund løbe ved vejen og er tæt på at blive kørt over. Vi stopper, men jeg kan ikke kalde den til mig.
D.18/6 ser jeg hunden igen, mere beskidt og forsømt.
Der bestemmer jeg mig for at gøre noget!
Jeg vil sgu fange den store hvide hund, den hvide ulv som den bliver kaldt i området.
Jeg deler sedler ud til, hænger sedler op, kører rundt.
Et ægtepar henvender sig, de har set den og taget billeder.
Jeg kontakter en mand med fælder som vi stiller op.
Ligeledes kontakter jeg TV2NORD, for jeg ved at hvis de bringer historien, så når jeg ud til mange.
Fire gange er jeg på stationen inden de lytter og siger ja.
Og så kommer der skred i sagerne.
Flere har set den, jeg er ude mange gange og lede.
Men et specielt sted kommer den hver dag!!!!!
Hunden spiser hver dag hos et ægtepar i Pandrup.
Vi flytter fælder. Vi er Sysser Nørholm og jeg.
Her ligger jeg foder i buret.
Samtidig leder vi. Den har et sovested i nærheden hvor buret ar sat op.
Hunden går i fælden, men snyder og bakker ud.
Men den får kødbenet med!
Den går i igen, men bryder ud og splitter buret af og kommer selv til skade.
Vi gør buret større og holder vagt.
Onsdag nat kl.00.10 går hunden i!! Den er fanget.
Jeg har vagten og springer ud af bilen. Kaster et tæppe over buret så hunden kan falde til ro.
Da hunden bliver chip aflæst finder vi ud af, at det er en dame på otte år, og hun kommer fra Randers. Hun har været væk i to år!
Hun hedder Dina.
Sysser starter sit arbejde med at få fat i ejere og hvad der nu skal til.
Ejerne er fuldstændig bimmelim. Kan ikke forstå det. Tør næsten ikke tro det.
Torsdag kl.16 bliver de genforenet med deres hund.
Jeg stortuder da det sker, det er et mirakel.
Efter to år som vild hund, bliver Dina på 30 sekunder til familiehund igen.
En hund vi ikke kunne komme i nærheden af, enormt sky står nu og puffer til sine ejere med næsen, piver glad og slikker dem i ansigtet!
Dyrlægen kaldte mig "flæbe-marie". Jeg var ligeglad.
Ahmen! Sikke en skøn oplevelse.
Jeg har nu Dina i mit hjerte. Hun er en fantastisk hund.
Fra vild hund til familie hund!
Og jeg har fået lov til at komme og besøge hende snart.
