Ja, jeg fristes til at sige at den endelig er over. Ikke at forstå at den ikke blev nydt i fulde drag og at den var helt fantastisk.For det var den, den var SÅ fabelfantastisk!
Og konfirmanden var ovenud tilfreds.
Håret spillede plus, tøjet var lækkert og humøret og glæden høj og til at se.
Min mor havde hæklet den lille vest, så min datter ikke skulle se for bar ud.
Og koncentreret var den "Bette" da hun kom ind i kirken.
Her er lokalet pyntet. Min datter havde jo valgt pink og grøn/lime som farver. Jeg havde så bestemt at det gennemgående tema skulle være flagranker.
Det startede allerede med indbydelserne, som du kan se HER.
Og bordkortholderene var helt perfekte. Alle tog en med hjem.
Og alle børnene var så benovet over at min datter havde sit eget slik. M&M's med navn på. Jeg behøver vel ikke at sige, at de alle blev spist.
Blomsterne var blandet så de så lidt "vilde" ud.
Flagrankerne havde jeg klippet i gavepapir.
Der var hvide duge med pink løber i tyl.
Udenfor stegte grisen færdigt, mens gæsterne fik fiskebuffet til forret.
Og en kæmpe overraskelse var desserten.
Lone fra Kagemums havde lavet de lækreste cupcakes, selvfølgelig med små flagranker.
Banankage med ostecreme.
Og denne fantastiske lækre kage, kaldet topsy turvy cake.
Indeni var det red velvet cake med en dejlig creme.
Hold da op min datter gjorde store øjne.
Min datter var træt da vi kom hjem. Men foruden ventede blå mandag og det var svært at falde i søvn på så mange oplevelser og forventningen om endnu en god dag.
Nu er jeg træt, men også med en dejlig ro indeni.
Det blev en dejlig dag for alle.