lørdag den 30. juni 2012

Dagens gode gerning

Jeg har haft en pause fra blogland.
En af grundene er, at jeg har været på kursus mandag, tirsdag og onsdag.
Men en anden grund er også....jeg har fanget hund.


Det hele startede i april i år. Vi var på vej hjem fra et restaurantbesøg. Så ser vi en hund løbe ved vejen og er tæt på at blive kørt over. Vi stopper, men jeg kan ikke kalde den til mig.
D.18/6 ser jeg hunden igen, mere beskidt og forsømt.
Der bestemmer jeg mig for at gøre noget!
Jeg vil sgu fange den store hvide hund, den hvide ulv som den bliver kaldt i området.
Jeg deler sedler ud til, hænger sedler op, kører rundt.
Et ægtepar henvender sig, de har set den og taget billeder.
Jeg kontakter en mand med fælder som vi stiller op.

Ligeledes kontakter jeg TV2NORD, for jeg ved at hvis de bringer historien, så når jeg ud til mange.
Fire gange er jeg på stationen inden de lytter og siger ja.
Og så kommer der skred i sagerne.
Flere har set den, jeg er ude mange gange og lede.
Men et specielt sted kommer den hver dag!!!!!

Hunden spiser hver dag hos et ægtepar i Pandrup.

Vi flytter fælder. Vi er Sysser Nørholm og jeg.

Her ligger jeg foder i buret.

Samtidig leder vi. Den har et sovested i nærheden hvor buret ar sat op.
Læs og Læs
Hunden går i fælden, men snyder og bakker ud. 

Men den får kødbenet med!

Den går i igen, men bryder ud og splitter buret af og kommer selv til skade.
Vi gør buret større og holder vagt.
Onsdag nat kl.00.10 går hunden i!! Den er fanget.
Jeg har vagten og springer ud af bilen. Kaster et tæppe over buret så hunden kan falde til ro. 


Da hunden bliver chip aflæst finder vi ud af, at det er en dame på otte år, og hun kommer fra Randers. Hun har været væk i to år!
Hun hedder Dina.
Sysser starter sit arbejde med at få fat i ejere og hvad der nu skal til.
Ejerne er fuldstændig bimmelim. Kan ikke forstå det. Tør næsten ikke tro det.
Torsdag kl.16 bliver de genforenet med deres hund.
Jeg stortuder da det sker, det er et mirakel.
Efter to år som vild hund, bliver Dina på 30 sekunder til familiehund igen.
En hund vi ikke kunne komme i nærheden af, enormt sky står nu og puffer til sine ejere med næsen, piver glad og slikker dem i ansigtet!
Dyrlægen kaldte mig "flæbe-marie". Jeg var ligeglad.


Ahmen! Sikke en skøn oplevelse.
Jeg har nu Dina i mit hjerte. Hun er en fantastisk hund.
Fra vild hund til familie hund!
Og jeg har fået lov til at komme og besøge hende snart.






mandag den 25. juni 2012

Ynglings stof

Kender I det at man bare bliver "forelsket" i et stykke stof.
Jeg har et stykke som jeg købte for længe siden.
Kan ikke huske hvor eller til hvad jeg købte det.


Men hver gang jeg finder det frem bliver jeg så glad.
Og det er omend ikke noget specielt.
Nu har jeg syet en mobil pose.


Sådan en der er set mange steder i blogland.

søndag den 24. juni 2012

En svær opgave

Jeg har lovet en god ven et cover til hans IPad. 
Men hold da op det er svært. Især fordi det er i et materiale, jeg ikke før har arbejdet med.

Så der skal alternative metoder i brug...


Murer snor i neon gul/grøn og slangen fra en crosser.


Indeni er det bare sort bomuldsstof, quiltet med neon tråd.
Go' Søndag til alle.

fredag den 22. juni 2012

Bukser str.2 år

Jeg har haft et bestillingsarbejde.
Et par små korte bukser, syet i stof fra genbrugen.
Det er et stykke stof jeg har fået af Sanne.


Der er en lille hæklet lomme på.
Desuden har jeg syet et stykke fast linning foran. Og knap - elastik i resten, så de er til at justere.



Der er osse lige blevet lavet et par pixi etuier.


Go' fredag til alle...

søndag den 17. juni 2012

lørdag den 16. juni 2012

Stjerne - dag

Igår var det min fødselsdag
Og jeg fik mange fine gaver.
Aftenen inden fik jeg et par øreringe af min mand.
De er lidt svære at se, men små stjerner med sten i.


Af gode venner fik jeg et lækkert tørklæde.


Om formiddagen var jeg oppe ved Katrine (jeg havde lavet nogle vimpler hun skulle bruge)

Og ved samme lejlighed fik jeg en gave af Sanne.
Nogle af hendes fantastiske smykker, der er bare så super flotte!!
De to damer har også bestilt "noget" til mig som jeg får tilsendt om en måneds tid.
Uh, det er så hyggeligt med overraskelser.



Min datter havde købt en taske. Den er flot, men jeg er bange for at stjernen bliver ødelagt.
Så det er en bytter, hvilket datteren er helt ok med.


For jeg fik nemlig osse denne taske, som jeg havde ønsket mig i over hundrede år.
Den er taget i brug!
.

Af min dejlige mand fik jeg osse disse ASH støvler.
Osse en ting der længe har stået på ønskesedlen.

Jeg synes de er så fede, men...
de bliver byttet til et par med stjerner, tror jeg nok.
Kan ikke helt bestemme mig.


Af min mor fik jeg udstyr til bålstedet.
Jeg har planer om at vi skal lave mad ude denne sommer, jeg er vild med bålmad.
Så har den #¤%&/(?`! sommer bare at komme.
Jeg har lånt billedet på nettet, til min er der osse en stor pande med på størrelse med risten.


En go' dag!


torsdag den 14. juni 2012

Nyt til mig

Fra mig selv.
Stjerne øreringe af sort plexi.


Købt over nettet hos Pelga Polka.

Dette er ikke et sponsoreret indlæg!







onsdag den 13. juni 2012

Posten var her sørme igen.

Og denne gang havde han en pakke med fra Helle 


Hov, billedet vender på hovedet!!
I pakken var den dejligste ugle, Tilda stof, lækkert papir, skum og en lækker notesbog.



Sikke en lækker pakke at få - tak Helle.

mandag den 11. juni 2012

Spis en ugle

Idag har vi bagt.
Bananmuffins med chokoladefrosting og pyntet med fondant (købt i Panduro) og M&M's.





søndag den 10. juni 2012

Strikket armbånd

Jeg fik ikke hæklet så meget igår til fodboldkampen. 
Jeg er ved at hækle en trøje til min allermindste.
Istedet havde jeg lige en bette sag jeg ville afprøve.

Jeg er jo noget fascineret af det dersens murersnor.


Dette armbånd har jeg strikket på strømpepinde 2½.
Jeg har slået 40 masker op og strikket 5 cm, lukket af og vupti.
Let og sjovt synes jeg faktisk selv.


Idag har jeg så gang i en ide mere med murersnoren.

lørdag den 9. juni 2012

Lørdag og EM

Der er nyt på nålen.



Og hjemmelavede forårsruller.




Kom så drenge, bank de orange!

fredag den 8. juni 2012

Posten kom

Og han havde fine sager med.


Jeg har haft en "leg" på bloggen, Craft it forward.


Inde i pakken var denne søde fyr.


Og den er lavet af Pia fra Junopigens Sysler.


Tak Pia, den er bare så flot.
Og I andre, skynd jer ind på Pias blog og deltag i den sjove "leg".

fredag den 1. juni 2012

Etui til pixi

Har set rundt om i blogland, flere af disse fine etuier til pixi bøger. Det er en smadder sød gaveide sammen med et par bøger.