lørdag den 30. april 2011

På job

Idag har jeg døgnvagt. Mødte ind kl.8.30 og har fri imorgen kl.9.
De unge er noget sløve i dag, så jeg får lidt tid til at hækle.
Iaften skal vi i biffen og se "Frit Fald".

Go' lørdag til alle,
hilsen Lene

fredag den 29. april 2011

Juuuuubiiiiiiiiiii

Se hvad posten havde med


M&M'sene kom i ørene på min store pige lige med det samme.
Hun har dem på i skole idag for at flashe.
Uglerne havde jeg på til forældremøde igår aftes.
Sikke en opmærksomhed de fik!

Tusind tak til Tina for byttehandlen, begge sæt øreringe er bare lækre.
Kik ind på hendes blogside eller amio, der er mange dejlige øreringe!

Så er jeg blevet awarded hele tre gange, og vender frygtelig tilbage med svar
Muhahahaha...


torsdag den 28. april 2011

En ny DIY

Så fik jeg "indstillet" armbåndet.
Ved ikke om stivheden holder i blomsten, det må prøves.



Jeg har brugt MANDARIN CLASSIC fra SANDNESGARN til armbåndet.
Garnet kan købes hos BETTEKUN.
Sølvtråden havde jeg liggende, det er noget hæklegarn af en slags
og tyndere end det andet garn.

DIY på blomsterarmbånd.
fm=fastmaske, km=kantmaske,lm=luftmaske, stgm= stangmaske.
Armbåndet passer min datters 12-årig arm, sidder løst.

Armbånd
Hækl 36 luftmasker.
Vend på sidste luftmaske og hækl 3 rækker  fm.
Skift til sølvgarnet (eller hvad du vil hækle kanten med) og hækl med fm hele vejen rundt.
Afslut.



Blomst
Hækl 8 lm, lav en ring med en fm i 1.lm.
Hækl 12 fm ned i midten af ringen. Slut med en fm i 1.fm.
Hækl 3 lm, og stik ned i den tredie fm fra forrige omgang.
Gentag til der er seks løkker.
I hver af de seks løkker, hækles 1 km, 1 fm, 3 stgm, 1 fm, 1 km.
Afslut.

Montering
Husk at blomstens midte er "knaphullet" og derfor skal syes på så knappen kan knappes.
Sy knap i.



Tag armbåndet på og flash det stolt for du er færdig.

Og den første, der ligger en kommentar, får et armbånd tilsendt.
Bare send adressen til lenedragsbaek@mail.dk

Fridag idag, jeg skal sy en ny taske til min mors fødselsdag.







onsdag den 27. april 2011

Hæklet armbånd

I mandags var vi en tur i Løkken, og min store pige så et armbånd hun var helt vild med.
Men til 149,- blev jeg nærig.
Så jeg lagrede det på harddisken og prøvede at lave et selv da vi kom hjem.

Ta-da...149,- sparet!


Min store pige har allerede haft det på og ææælsker det.
Men jeg synes blomsten "krøller" hurtigt sammen.
Selve designet synes jeg er sødt, med knaphullet midt i blomsten.



Inden jeg skal på job,
 (hvilket jeg har enormt svært ved at komme igang til- kom tilbage skønne påske!)
vil jeg svinge forbi den lokale garn - pusher og spørge til råds om garn.
Jeg vil gerne have en bedre "stivhed" i blomsten.
Desuden skal der hækles i en sølvtråd omkring blomsten.

Og hvis min aller - aller -første DIY er god.
Ja, så laver jeg saftsusemig en til på armbåndet.

God dag til alle.




tirsdag den 26. april 2011

En DIY

Og min første af slagsen! Derfor skal man lige se om den nu også passer.
Jeg er ikke så godt til det, men here goes!

Ugle etui til Iphone.


lm=luftmasker
fm=fastmasker


Kroppen:
Start med at lave 40 lm.
(Dette er bredden på en Iphone, lav mere/mindre så den passer til din mobil)
Stik ned i 1.luftmaske og hækl en fm, så der dannes en ring.
Hækl 25 runder.
(igen dette er længden på Iphone, lav mindre/flere efter mobil størrelsen)
Skift farve og hækl 10 runder yderligere.
(igen dette er længden på Iphone, lav mindre/flere efter mobil størrelsen)
Flappen skal nu laves: Find midten (farveskiftet camufleres i siden)
Hækl 5 fm forbi midten, vend og hækl 10 fm tilbage, vend, hækl ialt 6 rækker.
Så laves knaphullet : hækl 3 fm, 4 lm, 3fm, vend og hækl ialt 3 rækker.
Slut af.



Øjne:
Hækl 6 lm, hækl en fm i 1.lm så der dannes en ring.
Stik ned i midten og hækl 10 fm rundt.
Stik ned i 1.fm og lav en lm. Hækl endnu en omgang hvor der udvides til 20 fm.
Afslut og lav en til.



Næb:
Hækl 6 lm, vend med lm og hækl 5fm, ved uden lm og hækl 4 fm.
vend igen uden lm og hækl 3 fm, fortsæt til der kun er en maske tilbage, afslut.

Vinger:
Hækl 7 lm, stik ned i 6.lm og hækl 6 fm.
Antallet af lm kan varieres hvis man vil have en kort eller lang vinge.
Der hækles nu rundt i en flad oval,
hvor der i enderne udvides med 3-4 fm hver gang.
Slut når vingen er stor nok og hækl en til.



Montering:
Husk flappen knappes bagpå.
Sy næb, øjne og vinger på forsiden.
Sy evt dobbeltkryds i øjnene, eller brug en knap.
Sy også en knap i bagpå til lukning.

Slut prut finale...du har nu er ugleetui til din mobil!
Er denne DIY det rene volapyk, så skriv. Så retter jeg i den.

Sæt igang med hæklingen.




mandag den 25. april 2011

En vinder af min GI'VÆK

Nå så må jeg hellere fortælle hvem vinderen af ugle-etuiet er.
Men først tak til alle der har deltaget.
Dejligt at I gider have det jeg laver.

Vinderen er en strikkende høne/lækker tøs, som hedder Tina,
og har bloggen A KNITTING CHICK SAYS 

Send mig din adresse på
lenedragsbaek@mail.dk
så sender jeg uglen din vej.


Go'aften til alle.


søndag den 24. april 2011

Min lillebrors fødselsdag

Idag er det min lillebrors fødselsdag. Men jeg skal ikke fejre den sammen med ham.
Istedet mindes jeg ham og overvældes af et enormt savn.

Min lillebror døde d.21. maj 2006.



Det var den værste dag i mit liv.
Lige nu får jeg en knude i maven og tårer i øjnene, det gør jeg tit.
Min lillebror var ikke kun min lillebror, han var min bedste ven.

Vi så hinanden hver dag, boede 100 meter fra hinanden og jeg forgudede ham.
Han var min støtte gennem alt, og efter min far døde i 1996 blev vi endnu mere knyttet.
Jeg elskede min lillebror meget højt.

Idag mindes jeg, og synes at  livet sommetider er alt for uretfærdigt.
Sorgen forsvinder ikke, den sidder dybt i sjælen. Men jeg lever med den.

I sorgen fandt jeg en side SØSKENDEKRAM, lavet af Charlotte Drue.
Her har jeg skrevet min lillebrors "historie".
Her har jeg delt dårlige dage, sorg, frustrationer og bare fået luft sammen med andre der også har mistet deres søskende. jeg "tjekker" stadig ind.
Sommetider hjælper det at hjælpe andre, nogle dage skal jeg hjælpes.

Idag har himlenn været blå, jeg har været sammen med min familie og
det har været en dejlig dag.
Men idag har også været grå, fyldt af sorg og frustration.
Det er ambivalent, men sådan er det at skulle leve med den tungeste af al sorg, og stadig synes at livet er vidunderlig...

Æret være Sørens minde.


lørdag den 23. april 2011

Ny blogger

Når man surfer rundt i blogland, finder man de mest fantasifulde og kreative blogger.
Tina, med Tinas blog, er helt splinter-ny blogger og fangede straks mit øje.
Jeg har nævnt hende før, men synes hun er så dygtig at hun godt lige kan "tages frem" igen.
Hun laver nogle skønne sjove ting.
Blandt andet laver hun de mest fantastiske øreringe i fimoler.

Først så jeg, at hun havde lavet et par ugleøreringe:


Og i løbet af påskelørdag havde hun lavet nogle flere.





Og ikke nok med at Tina havde lavet alle de fantastiske ugler.
Så havde hun lavet disse hersens:



Om jeg er vild med de dersens filur-is??!!
Det tror jeg nok. Men vil jeg så hellere have disse her:



Jeg synes hun er genial. Og gudskelov har vi lavet en byttehandel.
Tina, du kan vælge et ugle etui lige her:



Og sende din adresse til:


Så sender jeg et ugle-etui til dig.

Til alle I andre, så er det så heldigt, at Tina sælger sine fine ting her.

Go'lørdag aften til alle

P.s jeg skal prøve at lave en DIY på ugle etuierne her en af dagene. men har aldrig prøvet det før, så lover ikke den bliver god ;-)

torsdag den 21. april 2011

Jeg har købt lækre smykker

Og dem har jeg købt hos Sanne, som jeg mødte til blogtræf i Aalborg.
Hun har bloggen SannePKunst. Sanne laver de lækreste smykker i keramik og gummi.
 Desuden er hun skide god (undskyld det franske) til at lave billeder.



Smykkerne er til min mor, hun fylder år d.29/4. Jeg ved det er lige hende med flotte unikke smykker.
Men jeg er nok nødt til at skrive til Sanne igen. Min store pige mener bestemt ikke at hun kan leve uden et sæt også!

Og så hækler jeg jo meget i tiden. Hvor jeg kan komme til det, hiver jeg hæklenålen og garn frem.
Jeg har lavet et par suttekæder til min veninde som er sat til at føde d.24/4.
For katten jeg skal også have et tæppe færdig!!!



Men lige nu er det det gode vejr og hækling, der trækker.
Har lavet en aftale med en sød pige om en byttehandel.
Prøv at tjekke de hersens øreringe ud,
lige her hos Tina.

God skærtorsdag til alle


onsdag den 20. april 2011

Hjælp jeg kan ikke stoppe igen

Jeg hækler og hækler og hækler og hækler...



De hersens etuier er sjove at lave, og jeg kan sidde udenfor i det gode vejr.
Benene oppe og bare tæer!
Ungerne der leger i haven.
Total afslapning.

Igår aftes i sofaen, havde jeg "besøg" af ham den hersens lille fyr.



Idag skal vi i Zoologisk have, med medbragt eftermiddagskaffe
og grill ved gode venner bagefter.

Dejlig dag til alle


tirsdag den 19. april 2011

Nu med GI'VÆK

Mine giveaways kommer nu i en helt anden udgave,
det er nu en GI'VÆK.

Jeg starter med en/et "lomme"/etui til Iphone.
Eller til noget andet der har størrelse som en Iphone



Alt du skal gøre er at ligge en kommentar, så er du med i lodtrækningen.
Trækning d.25/4.

Vil du derud over linke eller være fast læser bestemmer du selv.
Go' tirsdag





mandag den 18. april 2011

Varm Iphone

Igår aftes hæklede jeg et etui til min mobil.


Farverne er som sædvanlig dårlige på billedet.
Etuiet er "skrig"-grøn, og synes jeg selv: Rigtig flot.
Jeg vil jo gerne blive god til at hækle, og det her var et let projekt.

Det er altså svært at sidde i syhule i tiden, vejret er for godt.


lørdag den 16. april 2011

Lidt om ingenting

Så er der taget hul på 12 fridage! Og det er tiltrængt.

Jeg har købt lidt stof ind til ferien, og et mønster jeg gerne vil prøve.


Jeg pynter ikke så meget til påske, men har da lidt.



Disse røde æg købte jeg i Netto for en uges tid siden.


Hov, skal da vist have givet min basilikum noget vand.

Jeg har lavet en ny pung, nu passer den bedre.
Sjov at lave, så der kommer nok nogle flere.




Planter til udplantning. Jeg havde egentlig ikke brug for flere, men blev fristet.



Indendørs har jeg næsten altid tulipaner når sæsonen er.


Klar til afslapning, ferien er indtaget til fulde.
God lørdag til alle.


onsdag den 13. april 2011

Mine elever

Hver onsdag underviser jeg på vores interne skole i billedkunst/formning.
Siden jul har vi arbejdet på et fælles projekt, og i dag havde vi "fernisering".
Jeg er vældig stolt af mine fem elever.


Billedet måler 100x120 cm.




Og så kom Dronningen jo og afslørede kunstværket.



Nåe nej, det var Dronningen aka skoleinspektøren!
Bagefter var der chips og sodavand til alle elever på skolen.

Nu skal der gennemtænkes et mønster til en ny pung.
Hyg jer derude.